Casablanca er Marokkos største by og landets økonomiske motor — en udstrakt atlanterhavsmetropol med omkring 3,7 millioner indbyggere, hvor glastårne, boulevarder fra kolonitiden og en travl havn sætter en rytme, der er helt anderledes end kejserbyerne inde i landet. Byen afslører sig ikke i ét postkortmotiv; dens historier gemmer sig i facader, gårdhaver og gadehjørner — og netop derfor belønner den udforskning med selvguidede audioture, der afkoder hvert vartegn, mens du står foran det.
En moské over havet
Begynd ved Hassan II-moskeen, færdiggjort i 1993 og rejst direkte over Atlanterhavet — en placering inspireret af koranverset om, at Guds trone var på vandet. Minareten rager 210 meter op og var i årevis verdens højeste, og komplekset kan rumme omkring 105.000 troende i bedesalen og på den enorme esplanade. Cedertræ fra Mellematlas, marmor fra Agadir, granit fra Tafraoute og håndskårne zellij-mosaikker viser hele spektret af marokkansk håndværk, og det er en af de meget få moskeer i landet, som ikke-muslimer må besøge. En audioguide forvandler her den rene skala til en fortælling om ambition, tro og håndværk.
Afrikas art deco-hovedstad
Casablanca boomede under det franske protektorat (1912–1956), og resultatet er et af verdens fineste ensembler af art deco- og neomaurisk arkitektur — en hybridstil, der blander europæisk modernisme med islamisk ornamentik. Gå fra Mohammed V-pladsen ad Boulevard Mohammed V, og lad fortællingen udpege geometriske facader, smedejernsbalkoner og perler som Cinema Rialto fra 1930. I nærheden står den hvide nygotiske Sacré-Cœur-katedral (1930) og Mahkama du Pacha, en domstolsbygning fra 1940'erne med udskårne cedertræslofter og flisebelagte gårde.
Mohammed V-pladsen
Storslået kolonitidsplads omgivet af domstole og rådhus, centreret om et lysende springvand.
Boulevard Mohammed V
Storslået to kilometer lang hovedgade med art deco- og neomauriske facader, hvoraf mange smuldrer bag beskyttede mure.
Cinema Rialto
Rød-hvid artdeco-biograf fra nitten tredive med en storslået sal og over tusind sæder.
Hjertekirken
Afsakraliseret gotisk-art deco kirke af støbt beton, nu et kulturcenter med udstillinger og forestillinger.
Mahkama af Pacha
Vidtstrakt art deco-maurisk domhus af udskåret cedertræ, zellige-fliser og stukdekorationer omkring åbne gårdhaver.
Gamle og nye medinaer
To vidt forskellige medinaer indrammer byens historie:
- Den gamle by, et kompakt virvar af hvidkalkede gyder nær havnen, bevarer spor af den portugisiske tid — dengang byen hed Casa Branca, „det hvide hus“.
- Quartier Habous, en „ny medina“ fra 1930'erne tegnet af franskmændene, forener ordnede gader med traditionelle marokkanske arkader — byens mest afslappede sted at købe bagværk, oliven og kunsthåndværk.
Havluft og filmmyte
Slut af langs Boulevard de la Corniche, strandpromenaden mod Ain Diab-stranden, hvor lokale surfer, slentrer og hænger ud på caféer ved solnedgang. Og ja — Rick's Café findes: en pianobar i en restaureret riad med gårdhave, åbnet i 2004 for at gøre den fiktive natklub fra filmen fra 1942 til virkelighed. Med en audioguide i ørerne holder Casablanca op med blot at være porten til Marokko og bliver landets mest fascinerende moderne kapitel.
Corniche-boulevarden
Havnepromenade med badeklubber og terrasser, der løber forbi et hundredårigt fyrtårn frem mod en moske bygget over havet.
Ain Diab-stranden
Gylden atlanterhavsstrand kendt for stejle surfbølger, stærke revlestrømme og livlige strandklubber.
Rick's Café
Restaurant i riad-stil med gårdhave, bygget for at genskabe den fiktive bar fra en Hollywood-klassiker fra 1942.