Carcassonne

De fleste besøgende går ind, som middelalderens handlende gjorde, over vindebroen ved Porte Narbonnaise, den massive østport med to tårne. Indenfor stiger Rue Cros Mayrevieille mellem stenhuse op mod borgen; den er opkaldt efter den lokale arkivar, der sammen med Prosper Mérimée kæmpede mod regeringens ordre fra 1849 om at rive murene ned som overflødige. De græsklædte lices mellem den indre mur (ombygget omkring 1280 på gallo-romerske fundamenter) og den ydre mur (tilføjet omkring 1320) blev engang brugt til turneringer og er den bedste rute til et første kig på fæstningsværkerne.

Château Comtal blev bygget i 1100-tallet af Trencavel-vicegreverne og senere gjort til en fæstning i fæstningen af kongelige garnisoner, med egen voldgrav, vindebro og træhoardinger. Billetten dækker de to gårde, et lapidarium med udhuggede sten reddet fra stedet og adgang til murgangen, hvor udsigten på en klar dag rækker til Pyrenæerne. Fra murene kan du udpege vartegn som Tour du Tréseau og forstå, hvordan den dobbelte ringmur fungerede som en forsvarsmaskine.

I den fjerne ende af Cité, nær Porte d'Aude, fungerede Basilique Saint-Nazaire som domkirke indtil 1801. Dens romanske skib er nøgent og mørkt og åbner sig så i et lysfyldt gotisk kor i rayonnant-stil, hvis glasmalerier fra 1200- og 1300-tallet hører til de fineste i Sydfrankrig. De omkringliggende stræder er roligere end hovedstrøget, og det nærliggende Inkvisitionsmuseum minder om 1200-tallets kirkes mørkere side med sin samling af torturredskaber.

Gå ud gennem Porte d'Aude, og stien falder ned mod Pont Vieux, en stenbro fra 1300-tallet med tolv buer, som i dag kun er for fodgængere og byder på det klassiske postkortbillede af murene – og det bedste udsigtspunkt til fyrværkeriet den 14. juli. På den anden side er Bastide Saint-Louis stedet, hvor Carcassonne holder op med at være monument og bliver en by. Dens lige gader, udstukket med snor i 1260'erne og genopbygget efter at Den Sorte Prins brændte dem ned i 1355, mødes på Place Carnot, en caféomkranset plads omkring 1700-tallets Fontaine de Neptune, hvor der er marked flere formiddage om ugen. Den gotiske Cathédrale Saint-Michel, Musée des Beaux-Arts og de overdækkede Halles ligger alle få minutters gang væk.

Carcassonne er et stop på Canal du Midi, 1600-tallets vandvej mellem Atlanterhavet og Middelhavet, som selv er UNESCO-verdensarv. Havnen ligger lige foran banegården øverst i Bastiden; fra Capitainerie kan du tage på et to timers krydstogt gennem de platanskyggede sluser eller blot gå langs trækstien. Det er en blid modvægt til murtinderne ovenfor.

Med bil er Carcassonne udgangspunkt for de såkaldte katharborge i Aude. Quatre Châteaux de Lastours, fire ruinborge på én bjergryg i Montagne Noire, ligger omkring 25 minutter mod nord. Sydpå mod Pyrenæerne klynger Château de Peyrepertuse og Château de Quéribus sig til kalkstensklipperne, og Château de Montségur, hvor den sidste katharfæstning faldt i 1244, er en stejl, men gribende opstigning. Middelalderlandsbyen Minerve og klosteret i Lagrasse er blidere afstikkere.

Cité og Bastiden ligger 20 minutters gang fra hinanden via Pont Vieux, og i sæsonen forbinder en shuttlebus dem. Tog når Carcassonne fra Toulouse på under en time og fra Paris på omkring fem med skift i Narbonne; den lille lufthavn har direkte Ryanair-fly. Parkering ved Cité er betalingsparkering og fyldes tidligt i juli og august – kom før 10 eller efter 17, når dagsturisterne tager hjem, og stræderne tømmes.