Dammam

Alt i Østprovinsen fører tilbage til ét enkelt borehul. Oliebrønd 7, boret på Dammam-domen efter seks skuffende forsøg, ramte kommerciel olie den 3. marts 1938 i omkring 1.440 meters dybde. Den pumpede i 45 år og mere end 32 millioner tønder, før den blev lukket i 1982, og i 1999 fik den officielt navnet Velstandsbrønden. Den står der stadig, nu som vartegn ved siden af Aramco-komplekset, og dens audioguide fortæller om de geologer, der næsten gav op.

Ved siden af rejser Ithra sig, King Abdulaziz Center for World Culture. Det åbnede i december 2016, tegnet af det norske firma Snøhetta, og dets klynge af stenvolumener som småsten dækker 80.000 kvadratmeter og rummer bibliotek, museum, biograf, teater, Den Store Sal og Vidensstårnet. Giv det en halv dag. Energy Exhibit, Aramcos interaktive videnskabsmuseum, ligger på samme grund og forklarer, hvad der faktisk sker mellem brønden og benzinstanderen.

Byområdet defineres af sine havnefronter, og hver har sin egen stemning. Dammams corniche er lokal og afslappet. Khobar Corniche, en kort køretur sydpå, er travlere og mere poleret, kantet af restauranter og indkøbscentre og overvåget af Khobar Vandtårn, det vartegn der har defineret skylinen siden 1980'erne. Fortsæt nordpå, og Al Khobars nordlige corniche åbner sig til en roligere strækning af strande og picnicplæner, der er bedst i de kølige måneder, når familier slår sig ned for hele aftenen.

Omkring tredive minutter nord for Dammam krydser tre dæmninger fra Qatif til Tarout-øen, et af de ældste kontinuerligt beboede steder ved Golfen. Bosættelsen her går mere end 5.000 år tilbage, og øen var et centrum for Dilmun-civilisationen, der handlede mellem Mesopotamien og Indus. På bakken midt i den gamle by står Tarout-fortet, rejst af portugiserne mellem 1515 og 1521 på ældre uyunidiske fundamenter, som selv er bygget oven på oldtidsruiner. De smalle gyder omkring det og det lave vand i Tarout-bugten, hvor fiskere stadig arbejder, er modvægten til Dhahrans modernitet: sådan var kysten før olien.

Syd for Khobar buer kysten ind i Half Moon Bay, en halvmåne af roligt, lavt vand, som er Østprovinsens yndlingsstrand. Lange strækninger med vand til knæene passer til børn, mens det dybere vand trækker kitesurfere, dykkere og sejlere til. Bliv til solnedgang. Tættere på byen tjener Azizia-stranden samme formål i mindre skala, og Marjan-øen, den kunstige ø ud for Dammam Corniche, er et populært sted at gå ud over vandet.

Fra Khobar løber King Fahd-dæmningen 25 kilometer broer og dæmninger over Bahrainbugten til Al Jasra i Bahrain. Den åbnede i november 1986 til omkring 800 millioner dollars og er både et ingeniørmæssigt vartegn og et weekendritual for tusindvis af familier. Midtvejs rummer Pasøen grænsestationen, to moskeer og et par 65 meter høje tårnrestauranter med udsigt tilbage over begge kyster.

Til dagene derimellem er King Fahd Park, også kaldet Life Park, en af kongerigets største parker med søer, springvand, grillpladser, skatepark og forlystelser. Heritage Village på Dammams havnefront er en fem etager høj rekonstruktion af traditionel arkitektur, fyldt med veteranbiler, manuskripter, smykker og våben, med restaurant og kostumestudie. I Khobar kombinerer Scitech, Prins Sultans Videnskabs- og Teknologicenter, syv udstillingshaller med en IMAX-kuppel og et astronomisk observatorium.

Dammam, Khobar og Dhahran glider over i hinanden, men afstandene er store, og sommervarmen er alvorlig, så regn med taxaer eller lejebil og gem gåturene til cornicherne efter mørkets frembrud. King Fahd Internationale Lufthavn ligger et godt stykke nord for byen, og toget fra Riyadh ankommer til Dammam station. Vinteren, fra november til marts, er sæsonen for at være udendørs.