Jakarta er Indonesiens hovedstad og største by med omkring elleve millioner mennesker inden for bygrænsen og omkring fyrre millioner i hele storbyområdet – en skala, der har givet byen tilnavnet den store durian. Den er larmende, fugtig og evigt fanget i trafik, men under motorvejsbroerne ligger en af Sydøstasiens rigeste lagdelte historier: en krydderihavn fra hindutiden ved navn Sunda Kelapa, den hollandske kompagniby Batavia bag mure, og hovedstaden hvor Indonesiens uafhængighed blev udråbt i 1945. Vores audioguides til ture på egen hånd er skabt netop til denne slags by, hvor historien ikke altid kan ses fra fortovet.
Begynd i centrum. Nationalmonumentet, eller Monas, rejser sig 132 meter op midt på Merdeka-pladsen, kronet af en bronzeflamme, der engang blev forgyldt med 35 kilo bladguld (hævet til 50 ved uafhængighedens 50-årsjubilæum). Præsident Sukarno rammede selv den første pæl i den 17. august 1961, og audioguiden følger den lange vej fra den gestus til åbningen i 1975 og tager dig derefter ned i hallen med 51 dioramaer nedenunder. Lyt til den på vej op, så giver udsigten over pladsen mening.
Merdeka-pladsen og den nationale akse
Merdeka-pladsen blev planlagt som republikkens symbolske hjerte, og dens kanter læses stadig som en erklæring om, hvad den unge nation ville være. På det nordøstlige hjørne står Istiqlal-moskeen, nationalmoskeen, åbnet i 1978 og tegnet af Friedrich Silaban, en kristen arkitekt, der vandt konkurrencen; dens 45 meter høje kuppel nikker til året 1945, og dens besøgsport vender direkte over gaden mod den nygotiske Vor Frue Himmelfarts Katedral – de to er nu endda forbundet af en underjordisk Venskabstunnel. På vestsiden rummer Indonesiens Nationalmuseum landets store arkæologiske og etnografiske samling i en bygning fra kolonitiden, som de lokale stadig kalder Elefantbygningen. Hver har sin egen audioguide, så du kan gå pladsens omkreds rundt og lade bygningerne forklare sig selv én ad gangen.
Istiqlal-moskeen
Nationalmoské af marmor og stål under en vældig kuppel, bygget over sytten år på et tidligere fort.
Vor Frue Himmelfarts Katedral
Nygotisk kirke med to jernspir, en Mariaportal og et museum med ærkebiskoppers relikvier.
Indonesiens Nationalmuseum
Klassicistisk museum for arkæologi og etnografi med en bronzeelefant fra en siamesisk konge.
Kota Tua, det gamle Batavia
En kort tur mod nord, og byen skifter århundrede. Jakartas gamle bydel (Kota Tua) er det, der er tilbage af Det Hollandske Ostindiske Kompagnis Batavia, grundlagt i 1619, efter at VOC havde ødelagt den tidligere by Jayakarta. Dens centrum er Taman Fatahillah, det gamle bytorv, opkaldt efter Demak-kommandanten, der erobrede havnen i 1526. Det tidligere rådhus på torvets sydside er i dag Jakartas Historiske Museum, og audioguiden bruger det som omdrejningspunkt for hele kvarteret – guvernørerne, der regerede fra øverste etage, fangekældrene nedenunder, epidemierne, der til sidst tømte den gamle by. Omkring torvet ligger Wayang-museet med sine skyggedukker på stedet for Jan Pieterszoon Coens grav, marmorhallerne i Museum Bank Indonesia i den tidligere De Javasche Bank og Café Batavia, en restaureret bygning fra 1830'erne, hvor den koloniale stemning serveres sammen med kaffen. Kvarteret blev erklæret kulturarv i 1972, overladt til forfald i årtier og endelig genoplivet mellem 2005 og 2022 – derfor ser det så nyskuret ud i dag.
Jakartas gamle bydel (Kota Tua)
Historisk hollandsk kolonikvarter med kanaler, købmandshuse og rådhusplads fra VOC-tiden.
Fatahillah-pladsen
Kolonial rådhusplads, hvor hollandsk Batavia holdt offentlige henrettelser, nu en livlig plads.
Jakartas historiske museum
Tidligere hollandsk kolonialt rådhus, retssal og fængsel med fangehuller under portikoen.
Wayang-museet
Dukkemuseum med tusindvis af wayang-figurer på stedet for en kolonikirke og dens kirkegård.
Museum Bank Indonesia
Nyrenæssance-bygning, tidligere centralbank, med gallerier om valuta, pengehistorie og guldbarrer.
Café Batavia
Kolonialhus fra 1800-tallet, nu restaurant og bar i 1930'er-stil med udsigt over en historisk plads.
Sunda Kelapa og Kali Besar-kanalen
Fortsæt mod nord langs Kali Besar-kanalen, og du når stedet, hvor Jakarta begyndte. Sunda Kelapa Havn var Sunda-kongerigets havn allerede i 1300-tallet, og i dag er den stadig en arbejdende havn, hvor phinisi-skonnerter af træ laster gods til de ydre øer stort set som i århundreder. VOC's krydderipakhuse fra 1600-tallet ved siden af rummer nu Museum Bahari (Søfartsmuseet), og ved selve kanalen står Toko Merah, generalguvernør van Imhoffs røde murstenspalæ fra 1700-tallet. Disse tre stop kæder sig sammen til én audiovandring: havnen, pakhusene, der fodrede den, og huset, der tilhørte manden, som blev rig på dem.
Sunda Kelapa havn
Gammel havn med malede pinisi-skonnerter af træ, der stadig lastes og losses med håndkraft.
Søfartsmuseet Bahari
Koloniale krydderipakhuse og et gammelt havneudkigstårn, nu et museum for søfartens historie.
Toko Merah
Rødfacadet palæ ved kanalen fra omkring 1730, tidligere søkadetakademi, hotel og kinesisk købmandsbutik.
Glodok, den ældste Chinatown
Vest for det gamle torv udpegede VOC et kinesisk kvarter i 1741, og det har aldrig flyttet sig. Chinatown Kawasan Pancoran Glodok er et tæt virvar af medicinbutikker, nudelboder og elektronikarkader, og audioguiden fører dig gennem gyderne til Petak Sembilan-markedet og videre til de røgelsesmørke gårde i Dharma Bakti-templet, et af byens ældste kinesiske templer. Det er det bedste sted i Jakarta at forstå, hvordan kinesisk, betawisk og hollandsk historie smeltede sammen til byens egen kultur – og at spise.
Chinatown Glodok Pancoran
Historisk Chinatown-hjørne med butikshuse, templer og et tehus, der skænker gratis te fra otte kander.
Petak Sembilan-markedet
Chinatown-vådmarked med presenningsdækkede gange, der sælger skildpadder, levende ål, urter og festvarer.
Dharma Bakti-templet
Ældste kinesiske tempel i det gamle Chinatown, grundlagt for barmhjertighedens gudinde og genopbygget efter brand.
Menteng og den moderne by
Syd for Merdeka-pladsen bliver hovedstaden til det 20. århundrede. Menteng blev anlagt i 1910'erne som en haveby-forstad for den koloniale middelklasse, og dens trækantede gader med art deco-villaer er stadig byens mest elegante spadseretur. Vejen mod syd fører til Selamat Datang-monumentet ved Hotel Indonesia-rundkørslen, den vinkende velkomststatue, som Sukarno bestilte til De Asiatiske Lege i 1962, nu omkranset af forretningskvarterets glastårne. Længere mod vest viser Museum MACAN moderne og samtidig indonesisk kunst side om side med internationale navne – en påmindelse om, at Jakarta også er en af Asiens mest livlige samtidskunstscener.
Menteng
Grøn haveforstad fra kolonitiden med teglhængte villaer, boulevarder, parker og en fredet byplan.
Selamat Datang-monumentet
Bronzepar, der vinker med blomster over et springvand i en rundkørsel, rejst til De Asiatiske Lege 1962.
Museum MACAN
Privat museum for moderne og nutidig indonesisk og international kunst fra en samlers beholdning.
Uden for centrum: Ancol og Taman Mini
Jakartas egne indbyggere tilbringer weekenderne ved vandet eller i parkerne. Ancol Taman Impian på nordkysten er en vidtstrakt havnefront med strande, et kunstmarked, et akvarium og forlystelsesparken Dufan. Mod øst blev Taman Mini Indonesia Indah tænkt som et kulturelt udstillingsvindue for hele øriget, med traditionelle huse i fuld størrelse fra hver provins omkring en sø formet som Indonesiens kort – den nemmeste måde at få et glimt af Papua, Toraja og Bali på én eftermiddag. Mod syd byder Ragunan Zoo på skygge og orangutanger i en enorm grøn park.
Ancol Taman Impian
Forlystelsespark og resort ved havet med forlystelser, strande og et kunstmarked med åbne atelierer.
Taman Mini Indonesia Indah
Kulturel temapark med provinspavilloner omkring en sø med en miniatureøgruppe.
Ragunan Zoo
Vidtstrakt skovklædt zoo med et primatcenter, hvor gorillaer færdes under en hævet bro.
Transport i byen
Jakartas trafik er legendarisk, så planlæg efter kvarter frem for afstand. MRT kører nord–syd fra Bundaran HI gennem Menteng og forretningskvarteret; TransJakartas busbaner dækker langt mere af byen, inklusive Kota Tua, og samkørselsapps er billige til alt andet. Hvert af kvartererne ovenfor kan udforskes til fods, når du er fremme, og det er sådan, audioguiderne er tænkt – download dem, læg telefonen væk, og lyt.
